Ud af skolen og hvad så?

Jeg søgte først ind i Flyvevåbnet som konstabel. Jeg ville gerne have noget med flyvning at gøre. Jeg havde i mange år bygget alle former for modelfly med og uden motor. Dengang kunne man købe en dansk produceret modelflyvemotor DMI's Viking motor. Med den fløj jeg med liniestyrede modelfly.
Optagelsesprøverne skulle vare 3 dage, men allerede efter den 1. dag blev jeg sendt hjem, fordi jeg var rød/grøn farveblind - Det havde jeg ingen anelse om!!
Hvad skulle jeg så finde på? - det var svært at få lærepladser - også dengang.

Min mors damefrisørs mand arbejdede på en fabrik, der lavede rustfrie køkkener til hoteller og skibe. Han fik skaffet mig en læreplads i deres helt moderne lærlingeskole efter nogle måneders ventetid. Sammen med 2 andre startede jeg så i 1956 i lære som kleinsmed og skulle være der de næste 4 år. Jeg gik på Teknisk skole om aftenen,  de første 2 år i Hvidovre og resten af tiden i Ballerup.
Det betød op kl. 06.00 om morgenen og hjemme igen kl. 22.00, så det var nogle lange dage. Det var dengang, der var lærlinge til.

Vesta - 1956

Mange af lærlingene hos Vestas kørte cykelløb, så det begyndte jeg også på i Lyngby Cykel Club - LCC.
Cykelturen til og fra arbejde var den primære træning. Jeg deltog i nogle konkurrencer, men kunne ikke drive det til noget stort, så det forblev ren træning.

 

Da jeg var udlært, arbejdede jeg nogle måneder hos Valdemar Henriksen i Søborg, hvor man lavede maskiner til farverier.
Derefter startede jeg på Københavns Teknikum - det første år i Guldfossgade på Amager og de sidste 3 år i Princesse Charlottesgade på Nørrebro.

I afgangsklassen skulle vi lave et projekt efter eget valg, og jeg arbejdede længe på at få lov til at beregne og lave tegninger til en Wankelmotor, som lige var kommet på markedet på det tidspunkt. Lærerne var ikke glade for min idé, for så skulle de jo sætte sig ind i nyt stof, så det måtte jeg ikke.
Det blev så en traditionel forbrændingsmotor, jeg fik som eksamensprojekt, og den fik jeg så igennem nåleøjet.

V.H. Langebæk & Søn - 1964

V.H. Langebæk & Søn var et handels- og ingeniørfirma, som var agent for mange udenlandske firmaer. Jeg blev ansat i deres Transmissionsafdeling, som solgte alle former for gear, motorer og koblinger. Efter et års tid døde afdelingslederen, og jeg fik dette job, som bragte mig rundt til mange firmaer i Europa, og jeg lærte efterhånden også at tale tysk. Det ville min skolelærer have forsværget.
Vi skulle dække alle kunder i hele landet, og der blev lavet et system, hvor vi fløj til en indenrigs- lufthavn, hvor en af vore biler stod parkeret, og så havde man en uge i Jylland, inden man fløj hjem igen.

Jeg var i Barcelona som rådgiver i forbindelse med en arbejdsulykke hos Christiani & Nielsen.
På skrivestuen sad bl.a. Fr. Keth Johansen (fra 1966 Fru K.Strobel) og Fr. B.C. Christensen.

   

Scania Vabis - 1970 -

Scania Vabis  havde fra 1913 fremstillet gearkasser og samlet biler på fabrikken på Frederiksberg. Se de gamle biler her.
Nu var det en tandhjulsfabrik, som ville have suppleret deres egenproduktion med agenturprodukter. Jeg blev ansat som salgschef.
Scania Vabis var en del af Ginge-koncernen,og da den gik dårligt, og Scania Vabis gav underskud, besluttede man at afvikle fabrikken, fyre alle medarbejdere og sælge alt maskineri.

Se Scania Vabis sjove industrihistorier her


H.P.Strobel ApS - 1972

H.P. Strobel ApS
Vi oprettede et ApS, som overtog Scania Vabis' produktionsrettigheder og lager til fordelagtig pris mod til gengæld at overtage nogle garantiforpligtelser samt afviklingen af en stor ordre til Alfa Laval i Wien. På den auktion, der fandt sted, købte vi nogle få maskiner, og vi kunne afvikle produktionen med et par af de gamle medarbejdere samt underleverandører.
De udenlandske agenturer overtog vi også og fik flere hen over tiden, så vi kunne levere "Alt" inden for gear, motorer og koblinger. Palle Hansen blev ansat som sælger i Jylland. Keth arbejder også i firmaet med administrationen.
Da vi blev opsagt på lejemålet, fordi Scaniadam selv skulle bruge lokalerne, fandt vi nogle andre lokaler i en tidligere plastfabrik på Tagensvej. Vi havde det held, at der var masser af elinstallationer, som vi kunne bruge, og slap derfor billigt gennem vores flytning.

I 1975 forsøger jeg at sælge produktionen til Paul Bergsøe & Søn, og havde nogle forhandlinger om emnet. Af papirerne fremgår det, at omsætningen på det tidspunkt var 2,7 mill kr. - slet ikke dårligt.
Efter et par år overtager Jørgen Wendt og Palle Hansen firmaet og jeg drager videre.
Palle Hansen og en ven udviklede et elektronisk system - Power Control Unit. Dette system samt H.P.Strobel ApS sælges til Hjelm Bang. Derfor stod mit navn mange år på et skilt på Jyllingevej.


Atlas Marine - 1975

Her fik jeg job som serviceleder i marineafdelingen. Vi skulle servicere og opstarte en række nyudviklede produkter til skibe over hele verden. Jeg skulle ligeledes sørge for dokumentation på de leverede anlæg. Mens jeg var med på en prøvetur med et skib, døde min mor på Glostrup Hospital



Freskvandsgeneratorer Spildevandsanlæg Inceneratorer, Oliefiltre og Vandbehandlingsanlæg


Smedegaard Pumper - 1976

Den gamle Tage Smedegaard, der havde startet sit  firmaet i 1942,  ville pensionere sig selv, og der blev søgt en hel ny organisation, som skulle modernisere firmaet. Jeg blev ansat som salgschef, og der blev ansat en direktør, der kom fra Flygt Pumper.
Smedegaard var studiekammerat med Poul Due Jensen, der startede Grundfos i 1945 - De arbejdede med samme idé, nemlig cirkulationspumper, men resultatet blev meget forskelligt: Grundfos er i dag verdens største pumpefabrik. Smedegård havde en stand på årets Hannover Messe, og jeg var på standen sammen med Smedegaard junr.
Da den nye organisation ikke hurtigt nok kunne honorere den gamle  Smedegaards forventninger, fyrede han alle de nye og indsatte sin søn som administrerende direktør. Så var den ged barberet.

Clorius - 1978

ISS ejede dengang Clorius Controls AS

Her blev jeg ansat som produktchef for mekanisk og elektronisk varmeautomatik. Yderligere skulle jeg finde udenlandske produkter, der kunne supplere Clorius's egen produktion. Jeg havde ansvaret for Vare EDB-systemet og skulle sørge for salgs- og betjeningsmateriale. Direktør for Clorius var dengang Kjærgaard, far til Stigs skolekammerat Charlotte.


MWM Diesel - 1980

Firmaet søgte en stedfortrædende direktør, det måtte lige være noget for mig.  Firmaet blev ledet af en tysker - Herr Brandt, som meget af tiden var på rejse. Hovedproduktet var dieselgeneratoranlæg, som blev produceret i Tyskland - sendt til Danmark og derefter via mellemmænd solgt til Irak, et land der var eksportforbud imod. Jeg fandt aldrig rigtig ud af, hvad der forgik, og efter 6 mdr. blev jeg fyret.

På dette tidspunkt var jeg også begyndt at bygge 1.sal på vores hus på Skovledvej - Se her

Keth er begyndt hos Lundbeck, så vi kunne følges på arbejde, så længe det varede.


Atlas Copco - 1980

Ingeniørstilling i salgsafdelingen
En stilling som vejleder for kunder og konsulent i tekniske spørgsmål og med produktansvar for stationære oliefri kompressorer og efterkølere lokkede, og jeg fik den efter at have været uden job i nogle få uger - heldigt når man samtidig bygger hus.
Fabrikken, der producerede de produkter, jeg beskæftigede mig med, lå i Belgien, og jeg havde flere ture derned. Atlas Copco var et rigtig godt sted at være ansat (svenske standarder)


Hjelm Bang - 1981

Hjelm Bang (HB) søgte en salgschef til transmission og procesinstrumenter, og selvom de krævede en håndskreven ansøgning, fik jeg nu chancen for at komme tilbage til de produktområder, jeg kendte godt. Før jeg rigtig startede, kom jeg med på et produktmøde hos Stromag i Sydtyskland, og der blev bestilt sovevognbilleter til turen. 16 timer i tog - det var dengang.

HB - startet i 1923 - var et traditionelt handelsfirma, der havde agentur for mange udenlandske firmaer, i alt over 125 firmaer, deraf 15  i min afdeling. HB var et datterselskab i Hotaco koncernen og kunne ikke leve op til de økonomiske krav, der blev stillet - derfor organisationændring - Ny bestyrelse og ny direktør, og jeg kom med i den ledergruppe, der skulle få tingene på plads igen.

Der var mange HB sælgere over hele landet, som skulle effektiviseres løbende, og derfor blev video sælgertræning et vigtigt middel til bedre salg. Jeg var ansvarlig for dette arbejde med alle sælgere.

På Herning-messen i 1985 og 86 havde vi den allerstørste stand  på hele messen.
Jobbet indebar mange rejser til udlandet.

I 1986 var den gal igen - ny organisationsændring - Så var det min tur til at sige op og finde på noget andet.

Efter jeg havde forladt HB, solgte Palle Hansen H.P.Strobel ApS til HB og blev selv ansat for at sælge Power Control Units primært i Østeuropa

Hjelm Bang blev likvideret i 1999.



 

Siemens - 1986

Siemens var i gang med en satsning for at få flere kunder inden for industrien, og man havde besluttet, at alle afdelinger, der kunne sælge produkter og ydelser til industrien skulle have mere personale og ny ledelse. Inden for 3 måneder kom der 13 nye medarbejdere, som fulgtes ad gennem organisationen lige til jeg gik på efterløn.
PLC-styringer var stort for Siemens, og man havde en Processkole, hvor kunderne kunne lære at programmere disse enheder.
Jeg blev ansat som undervisningskonsulent og skulle udvikle kurser for frekvensomformere og PID-regulatorer - to nye områder for Siemens. Der var også pladsmangel dengang, så Processkolen havde kontorer i nogle pavilloner, der var sat op bag hovedbygningen - Fint nok. Vi opdagede, at ræven også synes, det var et godt sted, og den boede med sine unger under huset.

                                     

 "Skole Lars" var chefen og yderligere var der Sørens Johnsen og senere kom Stig Bisgaard til.
Vi lavede kursusmanualer på elektriske skrivemaskiner, og vi klippede og klistrede masteren sammen. Den blev så sendt til  kopiafdelingen, som lavede de ønskede antal kopier. Det var tider. Jeg afholdt nogle 3- og 4-dags kurser i mit speciale, men der kom aldrig rigtig gang i dette område - salget var for lille. På Processkolen havde jeg lært at programmere PLC'ere, og denne viden bragte mig videre ti Industriafdelingen.

I Industriafdelingen arbejdede vi i grupper med projekter for store kunder som F.L.Smidth og Rockwool, og jeg havde fornøjelsen at være med på opstart af Rockwool fabrikker en gang i Frankrig og to gange i Wales i England. Det var ture, der varede 2-3 uger

Når der ikke var projekter, udviklede jeg et Access Databasesystem til tilbudsgivning af PLC-komponenter for sælgerne i Industriafdelingen.
Yderligere blev jeg produktchef for Siwarex vejesystemer.



Min viden om procesinstrumentering og Siemens Multifunktionsenheder bragte mig til et renoveringsprojekt på Kyndbyværket, hvor jeg lavede programmer til en tavle med mange enheder, der skulle styre en af blokkene på værket. Opstarten lavede jeg over flere uger sammen med Alex.

Et projekt på Fynsværket lavede Alex og jeg også, og vi var mange uger i Odense, inden det hele fungerede.

Derefter rykkede jeg til Procesafdelingen for at være produktchef, mens Carl Pedersen skulle være den ekstern salgsfunktion. Gruppens chef var Ib Hansen. Der var over årene en masse vrøvl om ansvarsfordeling, og klimaet var ikke særlig godt. Carl Pedersen blev alvorligt syg og kom aldrig rigtig med igen. Henrik Aagaard kom til som ny mand - Han havde specielt kendskab til analysesystemer, og vi gik godt i spænd. På et tidspunkt kom Leif Saugstrup til som leder af procesgruppen, sammen med andre grupper, han styrede.

Bestykningsautomater til printkort - SMD-maskiner blev et vigtigt område for Siemens. Leif ville gerne have, at jeg kom over i gruppen for at styre levering af reservedele, maskiner, servicebesøg og kundeaftaler. Dette blev noget af det bedste, jeg beskæftigede mig med og vi havde et fremragende samarbejde i denne gruppe.
For at forstærke gruppen havde vi nogle "kom hinanden ved" arrangementer, som det kan ses på billederne.

   


På efterløn
Et års tid før jeg gik på efterløn, kunne jeg gå ned på 4-dages arbejdsuge for at vænne mig til det.

29. februar 2000 var det definitivt og et langt arbejdsliv gik på efterløn - troede jeg, men det viste sig, at man gerne ville have hjælp en gang i mellem, og det blev til mange dage i det kommende år, men det var jo meget fint for mig.

Afskedsreception